Om den pædagogiske funktion af udredninger
Når viden og holdninger blandes sammen
DOI:
https://doi.org/10.15845/praxeologi.v8.4971Emneord (Nøkkelord):
Evaluering af praksisser, pensum, køn/køn, social praksis, kapital, habitus, felt, BourdieuSammendrag
I analysen "Ændringer i prøveformer giver øget kønsforskel i folkeskolens eksamener" (Bjørk & Hjorth-Trolle, 2025) foreslås folkeskolens prøveformer gjort mere retfærdige, så piger ikke tilgodeses på bekostning af drenge. Den såkaldte analyse er dog kun interessant fordi behandlingen af tre centrale aspekter er systematisk misvisende: køn, standardiserede tests og et øgende pensum.
I teksten resumeres, analyseres og diskuteres udgivelsen, og der drages paralleller til andre såkaldte undersøgelser og analyser af samme slags.
Det teoretiske udgangspunkt er Bourdieus teorier om køn, sociale praktikker respektive kapital, habitus og felt. Desuden inddrages forfatterens teori om evalueringer/evaluerende praktikker (Nørholm, 2019). Normale evalueringer går ud fra eksplicitte forestillinger om formålet med det evaluerede. Tilsvarende impliceres en lang række samfundsbårne idemæssige forestillinger i Bjørk & Hjorth-Trolle (2025). Derfor behandles Bjørk & Hjorth-Trolle (2025) som en materialiseret evaluerende praktik hvis rekonstruerede funktion er at forhindre indsigt i det som angiveligt undersøges og i selve dette. Ultimativt er den pædagogiske funktion derfor at en eksisterende, principielt vilkårlig ulige social fordeling af materielle og symbolske goder og dermed af magt fastholdes og udbygges. Det samme gælder en lang række andre instanser som udfører lignende undersøgelser og analyser med lignende forudsætninger som derfor har en lignende funktion.
Nedlastinger
Publisert
Hvordan referere
Utgave
Seksjon
Lisens
Opphavsrett 2026 Morten Nørholm

Dette verket er lisensiert under Creative Commons Attribution 4.0 International License.