Aksiologiske spor i veiledning i høyere utdanning
DOI:
https://doi.org/10.15845/ntvp.v10i1.4199Emneord (Nøkkelord):
veiledning, Bakhtin, dialogisme, byråkratisk, karismatiskSammendrag
Studien omhandler veiledningens kompleksitet innenfor akademia. Høyere utdanning beskrives som «knippeinstitusjoner» (Kalleberg, 2011), med uklar estetikk og et komplekst mandat på veiledningsområdet. Institusjonene skal sikre veiledning rettet mot forskning, utviklingsarbeid og undervisning, mot skriftlig tekst så vel som mot praksis- og profesjonsorientert arbeid. I artikkelen presenteres gjennomgående karaktertrekk ved dette komplekse veiledningsarbeidet. Problemstillingen er knyttet til hvilke aksiologier som kan identifiseres på tre utdanningsnivå. Vi har gjennomført individuelle intervjuer med veiledere på bachelor-, master- og ph.d.-nivå. Analysemetoden er dialogisk og involverer dobbeltspørsmålet om hva forskningsmaterialet kan si oss, og hva vi kan si forskningsmaterialet (Sullivan, 2012). Resultatene dokumenteres i form av to ulike hovedspor. Disse presenteres som felles byråkratiske og karismatiske trekk på bachelor-, master- og ph.d.-nivå. Avslutningsvis diskuteres et spesielt aksiologisk spor forankret i en dialogisk relasjonsontologi.
Referanser
Bjerkholt, E. (2017). Profesjonsveiledning – fra praktisk virksomhet til teoretisk felt. Cappelen Damm akademisk forlag.
Bøgelund, P. (2015). How Supervisors Perceive PhD Supervision – And How They Practice. In International Journal of Doctoral Studies, 10, 39–55. https://doi.org/10.28945/2096
Dysthe, O, Bernhardt, N og Esbjørn, L (2012). Dialogbasert undervisning. Kunstmuseet som læringsrom. Fagbokforlaget.
NESH (2021). Den nasjonale forskningsetiske komite for samfunnsvitenskap og humaniora. 5.utgave 2021, redigert 2023. https://www.forskningsetikk.no/retningslinjer/hum-sam/forskningsetiske-retningslinjer-for-samfunnsvitenskap-og-humaniora/
Eik, L.T., Moxnes, A.R. & Vala, H. Østland. (2021). Spenning mellom ulike stemmer: læringsmuligheter i veiledning. Nordisk Tidsskrift i Veiledningspedagogikk, 6(1), e3131. https://doi.org/10.15845/ntvp.v6i1.3131
Eriksen Lie, H. (2023). Praksisveiledning i sosionomutdanningen. En kvalitativ studie av sosionomers og praksisveilederes erfaringer og opplevelser med praksisveiledning. Avhandling for graden ph.d. ved Det samfunnsvitenskapelige fakultet, Institutt for sosialfag, Universitetet i Stavanger.
Firing, K., Klomsten, A. T., & Moen, F. (2013). Masterstudenters opplevelse av møter med veileder: "Det er veiledningen som gjør at en føler at en mestrer". Uniped, 36(2), 81–92. https://doi.org/10.3402/uniped.v36i2.21515
Kalleberg, R. (2011). Dannelse som faglig fordring i høyere utdanning. I B. Hagtvet, og G. Ognjenovic, (Red.), Dannelse: tenkning, modning, refleksjon: nordiske perspektiver på allmenndannelsens nødvendighet i høyere utdanning og forskning. Dreyer forlag. 276-304.
Kristeva, J. (1980). Word, Dialogue and Novel. In L. S. Roudiez (Ed.), Desire in Language: A Semiotic Approach to Literature and Art (pp. 64-91). Colombia University Press.
Kunnskapsdepartementet. (2017). Forskrift om kvalifikasjonsrammeverk for livslang læring og om henvisningen til Det europeiske kvalifikasjonsrammeverket for livslang læring. https://lovdata.no/dokument/SF/forskrift/2017-11-08-1846
Lee, A. (2020). Successful Research in Supervision. Advising students doing research (2nd edition). Routledge.
Madill, A. & Sullivan, P. (2010). Medical training as adventure-wonder and adventure-ordeal: A dialogical analysis of affect-laden pedagogy. Social Science & Medicine, 71(12), 2195–2202. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2010.09.048
Nordkvelle, Y., Fossland, T., & Netteland, G. (2013). Kvalitet i fleksibel høyere utdanning – nordiske perspektiver. Akademika Forlag.
Sagbakken, M. & Konow-Lund, M. T. (2014). Å bære lykten eller være følgesvenn? Uniped, 37(4), 32–45. https://doi.org/10.3402/uniped.v37.24521
Saugstad, T. (2004). Vejledning og intimitetstyranniet. I J. Krejsler (Red.), Pædagogikken og kampen om individet. Hans Reitzels forlag. 89 - 107. ISBN : 8741223772
Skagen, K (2013). I veiledningens landskap: innføring i veiledning og rådgivning. Cappelen Damm Akademisk.
Steinby, L. & Klapuri, T. (2013). Bakhtin and His others. (Inter)subjectivity, Chronotope, Dialogism. Anthem Press. https://doi.org/10.7135/9780857283108
Sullivan, P. (2012). Qualitative Data Analysis. Using a Dialogical Approach. Sage. https://doi.org/10.4135/9781446268391
Sfard, A. (1998). On Two Metaphors of Learning and the Dangers of Choosing Just One. Educational Researcher Vol 27(2). https://www.jstor.org/stable/1176193
Slaattelid, R. T. (2005). Spørsmålet om talegenrane. Ariadne.
Søndenå, K., & Gradovski, M. (2017). Pre-teksten sin rolle i rettleiing av nyutdannaprofesjonsutøvarar: ei kronotopisk analyse. Uniped (Lillehammer), 40(4), 374–385. https://doi.org/10.18261/issn.1893-8981-2017-04-08
Vatne, B. & Søndenå, K. (2020). Subjectivity and change in process of supervision. Dialogic Pedagogy, 8 https://doi.org/10.5195/dpj.2020.304
Weber, M. (1947). The Theory of Social and Economic Organization. Trans. A.M. Henderson and Talcott Parsons. The Free Press. https://doi.org/10.2307/2572468
Wichmann-Hansen, G., Eika, B. & Mørcke, A. M. (2007). Hvad finnes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med focus på publiserende, evidensbaserede studier. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2(3), 11-19. https://doi.org/10.7146/dut.v2i3.5636
White, J. E. (2015). Introducing dialogic pedagogy. Provocations for the Early Years. Routledge.
Nedlastinger
Publisert
Hvordan referere
Utgave
Seksjon
Lisens
Opphavsrett 2025 Kari Søndenå, Bente Vatne, June Junge

Dette verket er lisensiert under Creative Commons Attribution 4.0 International License.