Med nysgerrighed som drivkraft
Didaktiske perspektiver på video og emotionelt arbejde i kompetenceudvikling af vejledere
DOI:
https://doi.org/10.15845/ntvp.v9i2.4073Sammendrag
Videooptagelser af egne vejledningssamtaler kan bevidstgøre vejledere om, hvordan de forvalter et krydspres mellem at tilgodese systemets og de vejledtes behov. Arbejdet med video kan opleves som grænseoverskridende, men indtil nu har forskningen ikke belyst, hvordan didaktiske valg influerer på vejlederes emotionelle arbejde og læring. I et emotionssociologisk perspektiv afdækker artiklen følelser og læreprocesser i arbejdet med videooptagelser af egne vejledningssamtaler på et modul i et efteruddannelsesforløb for vejledere. Ved didaktisk at etablere et fælles induktivt, distanceret og nysgerrigt blik på videooptagelserne transformeres de studerendes individuelle praksis til en kollektiv praksis. Fra at være nervøse for at ”udstille” fejl bliver de studerende trygge og får blik for, hvordan deres egne antagelser og sammen med subtile magtdynamikker i vejledningssamtalen kan betyde, at der opstår en modsætning mellem det, de gør og det, de tror, de gør ligesom de opdager, hvordan små detaljer kan have positiv effekt på samtalens forløb!
Referanser
Andersen, T. (1996). Reflekterende processer. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Appel Nissen, M., & Harder, M. (2008). Forandringer i det sociale velfærdsarbejde: om oplevelsen af styring og socialrådgiveres strategier. Nordisk sosialt arbeid, 28(3).
Bakhtin, M. M. (1981). The Dialogic Imagination. Four Essays. Austin & London: University of Texas Press.
Berger, R. (2015). Now I see it, now I don’t: researcher’s position and reflexivity in qualitative research. Qualitative Research, 15(2), 219-234. https://doi.org/10.1177/1468794112468475
Bjerkholt, E. (2017). Profesjonsveiledning. Fra praktisk virksomhed til teoretisk felt. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Bjørndal, C. (2012). Veilederes møte med seg selv. Betydningen av videoopptak og transkripsjon som utviklingsredskap. In A. Ulvestad & F. Kärki (Eds.), Flerstemt veiledning (pp. 335-355). Oslo: Gyldendal.
Borko, H., Koellner, K., Jacobs, J., & Seago, N. (2011). Using video representations of teaching in practice-based professional development programs. Zdm, 43, 175-187.
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77.
Buhl, M. (2011). Multimodality: On video mediated counselling for educational purposes. Vietnam Forum on Lifelong Learning: Building a Learning Society, Hanoi.
Brinkmann, S., & Kvale, S. (2015). InterViews : learning the craft of qualitative research interviewing (3rd. ed.). Sage Publications.
Dysthe, O. (2003). Dialog, samspil og læring. Århus: Forlaget Klim.
Garfinkel, H. (1967). Studies in Ethnomethodology. Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall, Inc.
Hammond, L., & Moore, W. M. (2018). Teachers taking up explicit instruction: The impact of a professional development and directive instructional coaching model. Australian Journal of Teacher Education, 43(7), 110–133.
Hochschild, A. R. (1979). Emotion Work, Feeling Rules, and Social Structure. American Journal of Sociology, 85(3), 551-575. Retrieved from http://www.jstor.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/stable/2778583
Hochschild, A. R. (1983). The Managed Heart. Commercialization of Human Feeling. Berkley: University of California Press.
Højgaard, L. (2018). Kritik som praksis. In M. H. Jacobsen & A. Pedersen (Eds.), Kritik. Klassiske kontemporære og sociologiske perspektiver. København: Hans Reitzel.
Järvinen, M., & Mik-Meyer, N. (2012). At skabe en professionel - ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzel.
Katznelson, N., Pless, M., Görlich, A., Graversen, L., & Sørensen, N. B. (2021). Ny udsathed: nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel. Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning, 2(2), 83-103. https://doi.org/10.18261/issn.2535-8162-2021-02-01
Leijen, Ä., Allas, R., Toom, A., Husu, J., Marcos, J.-J. M., Meijer, P., . . . Krull, E. (2014). Guided Reflection for Supporting the Development of Student Teachers’ Practical Knowledge. Procedia, social and behavioral sciences, 112, 314-322. https://doi.org/10.1016/j.sbspro.2014.01.1170
Lepp, L., Leijen, Ä., Küüsvek, A., & Kalk, K. (2023). Teacher Education Students’ First-Time Experiences of Video-Recording Their Teaching and Analyzing it. SAGE open, 13(3). https://doi.org/10.1177/21582440231196746
Macbeth, D. (2001). On “reflexivity” in qualitative research: Two readings, and a third. Qualitative Inquiry, 7(1), 35-68.
Meyer, H. (2005). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal.
Nordentoft, H. M. (2015). Linedans på video. Vejlederforum, 8(4).
Nordentoft, H. M., & Olesen, B. R. (2014). Kommunikation i kontekst. København: Munksgaards Forlag.
Nordentoft, H. M., Jensen, T. W., & Bengtsen, S. S. (2020). ”Vi er rigtig meget ens”: Peer-dynamik i samarbejdet mellem specialeskrivende par. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 16(28).
Nordentoft, H. M., Hvass, H., Mariager-Anderson, K., Bengtsen, S. S., Smedegaard, A., & Warrer, S. D. (2019). Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Nordentoft, H. M., & Jensen, M. E. G. (2017). ”En usleben diamant”: Video i udviklingen af masterstuderendes kritiske refleksivitet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 12(23), 71-86.
Nordentoft, H. M., & Møller, K. L. (2022). Emotionelt arbejde og læring i asynkron peer feedback. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(33). https://doi.org/10.7146/dut.v17i33.129425
Nørtoft, K., & Nordentoft, H. M. (2019). Exposing Diversity: A Methodological Approach to the Use of Video Narratives in Interdisciplinary Practices. Visual Anthropology, 32(1), 56-75. Retrieved from https://doi.org/10.1080/08949468.2019.1568114
Phillips, L. J., Olesen, B. R., Scheffmann-Petersen, M., & Nordentoft, H. M., Nordentoft. (2018). De-romanticising dialogue in collaborative health care research - A critical, reflexive approach to tensions in an action research project’s initial phase. Qualitative Research in Medicine and Healthcare, 2(1). https://doi.org/10.4081/qrmh.2018.7178
Pirhonen, J., & Rasi, P. M. (2016). Student-generated instructional videos facilitate learning through positive emotions. Journal of Biological Education, 51(3), 1-13. https://doi.org/10.1080/00219266.2016.1200647
Santagata, R., König, J., Scheiner, T., Nguyen, H., Adleff, A.-K., Yang, X., & Kaiser, G. (2021). Mathematics teacher learning to notice: A systematic review of studies of video-based programs. ZDM – Mathematics Education, 53(1), 119–134. https://doi.org/10.1007/s11858-020-01216-z
Sherin, M. G., & Han, S. Y. (2004). Teacher learning in the context of a video club. Teaching and teacher education, 20(2), 163-183. https://doi.org/10.1016/j.tate.2003.08.001
Simons, H. (2015). Interpret in context: Generalizing from the single case in evaluation. Evaluation (London, England. 1995), 21(2), 173-188. https://doi.org/10.1177/1356389015577512
Swales, J. M. (2004). Research Genres: Explorations and Applications. Cambridge: Cambridge University Press.
Swales, J. M. (2008). Genre Analysis: English in Academic and Research Settings (1990). Cambridge: Cambridge University Press.
Zhang, M., Lundeberg, M., Koehler, M. J., & Eberhardt, J. (2011). Understanding affordances and challenges of three types of video for teacher professional development. Teaching and teacher education, 27(2), 454-462. https://doi.org/10.1016/j.tate.2010.09.015
Nedlastinger
Publisert
Hvordan referere
Utgave
Seksjon
Lisens
Opphavsrett 2024 Helle Merete Nordentoft, Karen Louise Møller
Dette verket er lisensiert under Creative Commons Attribution 4.0 International License.
