Om at bygge skoler, bestemme skrift og varetage hygiejne som udtryk for samme habitus

Betydningen af lægers arbejde med skolehygiejnen i Danmark ca. 1880-1900

Sammendrag

Fokus i artiklen er på, hvordan den medicinske professionskultur på samme tid arbejder efter en åbenbar, historisk bestemt fornuft og inkorporerer nogle bestemte meninger, holdninger og attituder i lægernes egen samfundsklasse og profession og i skolens kulturelle orden. Det empiriske afsæt er lægen Axel Hertels arbejde med skolehygiejne i København i årene 1880-1910. Bourdieus habitusbegreb bruges til at vise, hvordan en hel lægestand i en bestemt grundlæggende mening er bærer af den samme habitus, som karakteriserer hele professionen og den afledte professionskultur. De objektive strukturer, livsvilkårene, findes i lægernes habitus som principper eller logikker, der gennemsættes som strategier i fremgangsmåden for deres handlinger. Bag indprentningen af regler for skolens orden mht. arkitektur, møblement, skrivestillinger, opdelinger i køn og klasser, orden m.v. sker der således, trods skolens relative autonomi, en reproduktion af de herskende magtforhold i samfundet. Artiklen viser, hvordan en bestemt social orden fastholdes ved hjælp af en kulturel orden, skolens.