Om udviklingen på faget pædagogik på KUA i forbindelse med tre nye stillinger

Abstract

Introduceret av docent Morten Nørholm og professor emerita Karin Anna Petersen:

Denne kommentar hører både i tema og historisk sammen med Staf Callewaerts tekst "De humanistiske uddannelser på universiteterne: kvalifikationer og niveau" som oprindelig var skrevet som et oplæg til mødet med fakultetets studieledere 12. oktober 1995, men som netop er udgivet i tidsskriftet Praxeologi[1]. De to tekster må desuden ses i sammenhæng med yderligere to tekster af Callewaert, nemlig Callewaerts artikel fra 1999 "Danmarks Pædagogiske Universitet - kritik af et forslag"[2] som kritiserer daværende undervisningsminister Margrethe Vestagers forslag om oprettelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet, jf. et notat fra 1999[3], og artiklen "Om det der (måske) savnes i dansk pædagogik"[4].

Overordnet kan de to kommentarer som nu udgives, ses som eksempler på historieskrivning om betingelserne for produktionen og anerkendelsen af viden. Mere konkret kan teksterne - fordi de er skrevet af nogen og ikke af ingen - ses som om end principielt partiske, så dog nogenlunde vederhæftige beretninger om afviklingen af de videnskabelige landvindinger der var sket før, under og efter det såkaldte studenteroprør, og om en tilbagevenden til en konservativ, positivistisk videns- og videnskabsforståelse inden for faget pædagogik. Den udvikling standsede ikke i 1998, men er fortsat siden.

Et yderst manifest udtryk for denne udvikling ses i og med med oprettelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet i 2001 på ruinerne af Danmarks Lærerhøjskole som indgik i det nye universitet, og som blev absolut toneangivende for forskning og undervisning og dermed for definitionen af hvad pædagogik er og kan være. Dermed ses det desuden hvordan faget pædagogik sandsynligvis er det mest politiserede fag overhovedet. Ikke fordi der er interne kampe om magten. Den slags genfindes sandsynligvis overalt. Men i og med at faget pr. de forskellige magtkampe nu atter har status stort set alene som et hjælpefag eller redskabsfag for en af samfundets vigtigste systembevarende instanser, skole- og uddannelsessystemet.

[1] Callewaert, S. (2026). "De humanistiske uddannelser på universiteterne: kvalifikationer og niveau". Praxeologi. Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker. Bergen Open Access Publishing, Universitetet i Bergen. http://dx.doi.org/10.15845/praxeologi.v7.4644  

[2] Callewaert, S. (1999). "Danmarks Pædagogiske Universitet - kritik af et forslag". Social Kritik, nr. 62, København, pp. 8-17.

[3] Undervisningsministeriet (1999). Notat om forskning inden for det pædagogiske område og om folkeskolelæreres og pædagogers grund-, efter- og videreuddannelse. Notat J. nr. 1998-2773-3. København: Undervisningsministeriet.

[4] Publiceret første gang som Callewaert, S. (1994). Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning. Dansk pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, 226 – 232, her genoptrykt i nr. 2023/3: https://dpt.dk/temanumre/2023-3/om-det-som-maske/. Desuden genoptrykt i Petersen, K.A. & M. Nørholm (eds)(2002). Videnskab & engagement, HEXIS. Forum for samfundsvidenskabelig forskning & Forlaget PUC, Viborg-seminariet, pp. 72-83.