Om teori og praktik i lærerprofessionen og læreruddannelserne i Danmark

Forfattere

  • Staf Callewaert

DOI:

https://doi.org/10.15845/praxeologi.v6.4202

Sammendrag

I anledning af en konference for Danmarks skolelærere omkring år 2002 forberedtes et oplæg om forholdet mellem teori og praktik i lærerprofessionen og læreruddannelserne i Danmark, perspektiveret til de tyske og svenske uddannelser.

Som en forudsætning for diskussionen gennemgås dele af Bourdieus teori om praktikken der bl a understreger at teori og praktik har helt forskellig logik og ikke kan reduceres til en delmængde af den anden. Vigtigst i sammenhængen at praktik ikke kan reduceres til teori (uanset i hvilken form) ført ud i livet. Men forholdet mellem teori og praksis i professionssammenhænge er ikke primært et spørgsmål om to former for fornuft, den teoretiske og den praktiske, og deres forskellige logikker. Det er primært et spørgsmål om den sociale magt over viden som en del af den sociale magt over kunnen, om sociale distinktioner skjult bag intellektuelle distinktioner, og om at enhver form for selvforvaltning af et virke er indlejret i en fremmedforvaltning af et system.

Det diskuteres hvordan en internt udviklet, videnskabsfjendtlig forståelse særegen for lærerprofession og læreruddannelser af forholdet mellem teori og praktik og af begrebet teori systematisk bortser fra de givne sociale omstændigheder og i stedet implicerer en forskning som udvikler netop en sådan form for teori, og samtidig indebærer at den enkelte lærer fratages privilegiet at udvikle sin praktiske gerning under de givne omstændigheder i klasseværelset som ellers betinger de praktiske handlinger. Og det diskuteres hvilke konsekvenser det har at udviklingen af foreskrivende teori for lærernes praktiske gerning forestås af et elitært korps af forskere som ikke selv underviser, men befinder sig på behørig afstand af det praktiske arbejde på fx Danmarks Pædagogiske Universitet, nu del af Aarhus Universitet: Udviklingen i en New Public Management-ånd af et korps af udskiftelige kortuddannede generalister, forvaltere af en centralt formuleret undervisningsideologi. I ét ord: deprofessionalisering; det som kaldes professionalisme, består i at gøre sig selv ansvarlig for resultatet af en proces andre kontrollerer.

Diskussionerne i artiklen indgår i et pågående forsøg på at udvikle en original teori om professionspraksis, om læring af professionspraksis og om videnskabs betydning for praksis.

Referanser

Adorno, Th.W. (1972). Theorie der Halbbildung. I Th.W. Adorno: Gesammelte Schriften. Bd. 8.1. Frankfurt am Main, pp. 93–121.

Anderson, G.L. & K. Herr (1999). "The New Paradigm Wars: Is there Room for Rigorous Practitioner Knowledge in Schools and Universities?" Educational Researcher, vol. 28, nr 5, pp. 3-15. https://doi.org/10.3102/0013189X028005012

Archer, M. (1984). Social Origins of Educational Systems. London: Sage. https://doi.org/10.3102/0013189X028005012

Bayer, M. (2000). Praktikkens skjulte læreplan: praktikuddannelse - empirisk undersøgt i pædagoguddannelsen. Ph.d.-afhandling. København: Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.

Benner, P. (1984): From Novice to Expert. Excellence and Power in Clinical Nursing Practice. Menlo Park: Addison-Wesley, Nursing Division.

Bernstein, B. (1971-1975). Class, codes and control. London: Routledge.

Bourdieu, P. et al. (1985). "Propositions pour l'enseignement de l'avenir élaborées à la demande de Monsieur le Président de la République par les professeurs du Collège de France". Paris: Collège de France. Svensk oversættelse (1992). "Förslag till framtidens utbildning utarbetade av professorerna vid Collège de France på begäran av republikens president". Bilag til Skola för bildning. Huvudbetänkande av Läroplanskommittén, SOU 1992:94, pp. 371-393.

Calander, F., Jonsson, C., Lindblad, S., Steensen, J. & Wikström, H. (2003). Nybörjare på Lärarprogrammet. Vilka är de? Vad vill de? Vad tycker de?: En studie av nyantagna studenter höstterminen 2002 till lärarprogrammen i Gävle, Karlstad och Uppsala samt vid de danska folkeskolelærerseminarierna Nørre Nissum och Zahle. Lärom studerandeenkät, rapport 2. Uppsala: Pedagogiska institutionen, Uppsala universitet.

Callewaert, S. (1993). Programmed Teaching and Learning. The Florida State University Intervention. Department of Education, Philosophy and Rhetoric, University of Copenhagen. Publiceret i S. Callewaert (1998). Society, Education and Curriculum. Department of Education, Philosophy and Rhetoric, University of Copenhagen, pp. 179-224.

Callewaert, S. (1994). "Om det som (måske) savnes i dansk pædagogisk forskning". Dansk pædagogisk Tidsskrift. 3/94. København. Optrykt i K.A. Petersen & M. Nørholm (eds.) (2002): Videnskab og engagement: Staf Callewaert, 70 år, den 16. juni 2002. Viborg: Forlaget PUC, pp. 72-83.

Callewaert, S. (1997). Bourdieu-studier. Redaktion, bibliografiske noter og fodnoter: Morten Nørholm. København: Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.

Callewaert, S. (1998). Society, Education and Curriculum. Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet.

Callewaert, S. (1999). Danmarks pædagogiske Universitet - kritik af et forslag. Social Kritik 61/99. København, pp. 8-17.

Callewaert, S. (2003). Den franske folkeskolelærer i dansk perspektiv - eller to lande, en myte. I S. Callewaert (2003). Fra Bourdieus og Foucaults verden - pædagogik og sociologi, diskurser og praktikker, efter det moderne. København: Akademisk, pp. 206-226.

Carrier, C.A. & Chapman, D.W. (1990). Improving Educational Quality: A Global Perspective. Contributions to the Study of Education. New York, London: Greenwood Press.

Cochran-Smith, M. & Fries, M.K. (2001). Sticks, Stones, and Ideology: The discourse of Reform in Teacher Education. Educational Researcher, vol. 8, pp. 3-15. https://www.jstor.org/stable/3594345

Danmarks Lærerforening (2002). Professionsideal for Danmarks Lærerforening. Vedtaget på Danmarks Lærerforenings landsmøde i 2002. Hentet fra https://www.dlf.org/media/974300/profesionsideal_endelige-version.pdf

Dreyfus, H. & Dreyfus, S. (1986). Mind Over Machine: The Power of Human Intuition and Expertise in the Era of the Computer. New York: Free Press.

Elle, B. (1989). Lærestykker: analyser af læreruddannelse og lærerarbejde (PhD-afhandling). Københavns Universitet, København.

Flyvbjerg, B. (1991). Rationalitet og magt, Bd. 1: Det konkretes videnskab. Bd. 2: Et case-baseret studie af planlægning, politik og modernitet. København: Akademisk Forlag.

Foucault, M. (1972). Naissance de la clinique: une archéologie du regard médical. Galien. Paris: Presses universitaires de France.

Foucault, M. (2004). Sécurité, territoire, population. Cours au Collège de France (1977-78), Paris: Gallimard/Seuil (Collection « Hautes Études »).

Geay, B. (1999). Profession: instituteurs: mémoire politique et action syndicale. Collection Liber. Paris: Seuil.

Gödel, K. (1931). Über formal unentscheidbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme. Monatshefte für Mathematik und Physik, v. 38 n. 1, pp. 173–198.

Hayes, D. (1999). Opportunities and obstacles in the Competency-based Training and assessment of Primary Teachers in England. Harvard Educational Review, vol. 69, pp. 1-28. https://doi.org/10.17763/haer.69.1.786253760356v747

Helsper, W. & Kolbe, F. (2002). Bachelor/Master in der Lehrerbildung - Potential für Innovation oder ihre Verhinderung? Zeitschrift der Erziehungswissenschaft, vol. 5, issue 3, September, pp. 384–400. https://doi.org/10.1007/s11618-002-0057-z

Hem, L. (1978-1979). Empiriproblemet: om empiri, teori og handling i samfundsvidenskab og psykologi. Bind I og II, Århus: Århus Universitet.

Hjelmslev, L. (1943). Omkring sprogteoriens grundlæggelse. Festskrift udgivet af Københavns Universitet i Anledning af Universitetets Aarsfest, November 1943. København: Københavns Universitet.

Johnsen, M.H. (2003). Undervisning og læring i praktik: om praktikvejlederfunktionen i praktik-delen af sygeplejestudiet efter 1990-bekendtgørelsen i Danmark: empirisk belyst ved interview, observationsstudier og dokumentstudier og teoretisk analyseret ved hjælp af især Pierre Bourdieus reproduktions-, praktik- og feltteori. (PhD-afhandling). Københavns universitet, København.

Järvinen, M. (2002). Mötet mellan klient och system: om forskning i socialt arbete. Dansk Sociologi, 13(2), pp. 73-84. https://doi.org/10.22439/dansoc.v13i2.493

Kommunen (2002). "Lærere skal have certifikat på tavs viden". 17.10.2002, p. 2.

Larsen K. (2000). Praktikuddannelse, kendte og miskendte sider: et observationsstudie af praktikuddannelse inden for sygeplejerskeuddannelsen (PhD-afhandling). Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning, København.

Lindberg, O. (2002). Talet om lärarutbildning. Örebro Studies in Education, nr. 5. Örebro: Örebro universitet.

Moldenhawer, B. (1994). Etniske minoriteter, kultur og skolegang: et relationelt studium af skolestrategier og flerkulturel rummelighed (PhDafhandling). Københavns universitet, København.

Morgan, R. M. (ed.) (1971). System Analysis for Educational Change: The Republic of Korea. Tallahassee: Florida State University.

Nordisk Pedagogik (1990). Specialnummer. Tema: Den svårformulerade yrkeskunskapen.

Petersen, K.A. (ed.) (1995). Praktikteori i sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag.

Petersen, K.A. (ed.) (2001). Praktikker i erhverv og uddannelse. København: Akademisk Forlag/Frydenlund.

Polanyi, M. (1967). The Tacit Dimension, New York: Anchor Books.

Sander, T. (1996). Dynamics in Teacher Education in Germany in the Context of Social Change. I T. Sander, F. Buchberger, A.E. Greaves, D. Kallós (eds.). Teacher Education in Europe: evaluation and perspectives. National reports prepared for a European Evaluation Conference under the SIGMA Pilot Project of the European Commission, held at the University Osnabrück, Germany, June 23 and 24, 1995. Osnabrück: COMPARE-TE, European Network, pp. 165-204.

Schön, D. (1983). The Reflective Practitioner: How professionals think in action. London: Temple Smith.

Steensen. J. (2003). Teacher education diversified. In K.A. Petersen, S. Callewaert, S. Lindblad, J. Steensen & A. Åberg (eds.). The Network Society and the Demand of Educational Changes. Uppsala: Uppsala universitet, pp. 83-113.

Steensen, J. (2005). Omstrukturering af læreruddannelse. En komparativ analyse Sverige–Danmark. Bidrag til LÄROM-projektet af Jette Steensen. Uppsala: Uppsala universitet.

Le Tendre, G.K., Baker, D.P., Akiba, M., Goesling, B. & Wiseman, A. (2001). Teachers Work: Institutional Isomorphism and Cultural Variation in the U.S., Germany and Japan. Educational Researcher, vol. 30, pp. 3-15. https://doi.org/10.3102/0013189X030006003

Wulff, H.R. (1987): Rationel Klinik. grundlaget for diagnostiske og terapeutiske beslutninger. København: Munksgaard.

Teacher Education in Germany in the Context of Social Change. I T. Sander, F. Buchberger, A.E. Greaves, D. Kallós (eds.). Teacher Education in Europe: evaluation and perspectives. National reports prepared for a European Evaluation Conference under the SIGMA Pilot Project of the European Commission, held at the University Osnabrück, Germany, June 23 and 24, 1995. Osnabrück: COMPARE-TE, European Network, pp. 165-204.

Schön, D. (1983). The Reflective Practitioner: How professionals think in action. London: Temple Smith.

Steensen. J. (2003). Teacher education diversified. In K.A. Petersen, S. Callewaert, S. Lindblad, J. Steensen & A. Åberg (eds.). The Network Society and the Demand of Educational Changes. Uppsala: Uppsala universitet, pp. 83-113.

Steensen, J. (2005). Omstrukturering af læreruddannelse. En komparativ analyse Sverige–Danmark. Bidrag til LÄROM-projektet af Jette Steensen. Uppsala: Uppsala universitet.

Wulff, H.R. (1987). Rationel Klinik. grundlaget for diagnostiske og terapeutiske beslutninger. København: Munksgaard.

Nedlastinger

Publisert

2024-07-06

Hvordan referere

Callewaert, S. (2024) «Om teori og praktik i lærerprofessionen og læreruddannelserne i Danmark», Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker, 6, s. e4202. doi: 10.15845/praxeologi.v6.4202.

Utgave

Seksjon

Artikler