Om teori og praktik i lærerprofessionen og læreruddannelserne i Danmark

Sammendrag

I anledning af en konference for Danmarks skolelærere omkring år 2002 forberedtes et oplæg om forholdet mellem teori og praktik i lærerprofessionen og læreruddannelserne i Danmark, perspektiveret til de tyske og svenske uddannelser.

Som en forudsætning for diskussionen gennemgås dele af Bourdieus teori om praktikken der bl a understreger at teori og praktik har helt forskellig logik og ikke kan reduceres til en delmængde af den anden. Vigtigst i sammenhængen at praktik ikke kan reduceres til teori (uanset i hvilken form) ført ud i livet. Men forholdet mellem teori og praksis i professionssammenhænge er ikke primært et spørgsmål om to former for fornuft, den teoretiske og den praktiske, og deres forskellige logikker. Det er primært et spørgsmål om den sociale magt over viden som en del af den sociale magt over kunnen, om sociale distinktioner skjult bag intellektuelle distinktioner, og om at enhver form for selvforvaltning af et virke er indlejret i en fremmedforvaltning af et system.

Det diskuteres hvordan en internt udviklet, videnskabsfjendtlig forståelse særegen for lærerprofession og læreruddannelser af forholdet mellem teori og praktik og af begrebet teori systematisk bortser fra de givne sociale omstændigheder og i stedet implicerer en forskning som udvikler netop en sådan form for teori, og samtidig indebærer at den enkelte lærer fratages privilegiet at udvikle sin praktiske gerning under de givne omstændigheder i klasseværelset som ellers betinger de praktiske handlinger. Og det diskuteres hvilke konsekvenser det har at udviklingen af foreskrivende teori for lærernes praktiske gerning forestås af et elitært korps af forskere som ikke selv underviser, men befinder sig på behørig afstand af det praktiske arbejde på fx Danmarks Pædagogiske Universitet, nu del af Aarhus Universitet: Udviklingen i en New Public Management-ånd af et korps af udskiftelige kortuddannede generalister, forvaltere af en centralt formuleret undervisningsideologi. I ét ord: deprofessionalisering; det som kaldes professionalisme, består i at gøre sig selv ansvarlig for resultatet af en proces andre kontrollerer.

Diskussionerne i artiklen indgår i et pågående forsøg på at udvikle en original teori om professionspraksis, om læring af professionspraksis og om videnskabs betydning for praksis.