Om at bygge skoler, bestemme skrift og varetage hygiejne som udtryk for samme habitus
Betydningen af lægers arbejde med skolehygiejnen i Danmark ca. 1880-1900
DOI:
https://doi.org/10.15845/praxeologi.v2i0.3132Emneord (Nøkkelord):
habitus, inkorporering, medicinske logikker, hygiejneskole, social reproduktionSammendrag
Fokus i artiklen er på, hvordan den medicinske professionskultur på samme tid arbejder efter en åbenbar, historisk bestemt fornuft og inkorporerer nogle bestemte meninger, holdninger og attituder i lægernes egen samfundsklasse og profession og i skolens kulturelle orden. Det empiriske afsæt er lægen Axel Hertels arbejde med skolehygiejne i København i årene 1880-1910. Bourdieus habitusbegreb bruges til at vise, hvordan en hel lægestand i en bestemt grundlæggende mening er bærer af den samme habitus, som karakteriserer hele professionen og den afledte professionskultur. De objektive strukturer, livsvilkårene, findes i lægernes habitus som principper eller logikker, der gennemsættes som strategier i fremgangsmåden for deres handlinger. Bag indprentningen af regler for skolens orden mht. arkitektur, møblement, skrivestillinger, opdelinger i køn og klasser, orden m.v. sker der således, trods skolens relative autonomi, en reproduktion af de herskende magtforhold i samfundet. Artiklen viser, hvordan en bestemt social orden fastholdes ved hjælp af en kulturel orden, skolens.
Nedlastinger
Publisert
Hvordan referere
Utgave
Seksjon
Lisens
Opphavsrett 2020 Britta Siegumfeldt
Dette verket er lisensiert under Creative Commons Attribution 4.0 International License.