Dansk sygepleje, højere uddannelse og sygeplejerskernes forskning

Et studie af danske sygeplejerskers uddannelsesvej fra titlen sygeplejerske/professionsbachelor til forskeruddannelse/ph.d

Forfattere

  • Karin Anna Petersen Universitetet i Bergen
  • Marianne Høyen Aarhus Universitet
  • Ingeborg Ilkjær UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen
  • Florin Langbehn Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

DOI:

https://doi.org/10.15845/praxeologi.v5.4003

Emneord (Nøkkelord):

Dansk sygepleje, Højere uddannelse, ph.d. afhandlinger, selvstændigt fag?

Sammendrag

Artiklen analyserer hvordan sygeplejerskeforskningen har udviklet sig i perioden 1998 – 2017. Undersøgelsens udgangspunkt er K. A. Petersens Bourdieu-inspirerede arbejde fra 1997. Gennem opgørelser af ph.d.-afhandlingers genstand, videnskabsteoretiske positioner samt forholdet mellem anvendt teori og empiri diskuteres udviklingen: Er ambitionerne fra de tidligere generationer inden for sygeplejevidenskaben lykkes med at etablere sygeplejevidenskab som et selvstændigt fagområde?  

Data er dels et eget indsamlet, kvalitativt datasæt baseret på ph.d.-afhandlinger i perioden (N=230) dels en særkørsel baseret på registerdata som fra Danmarks Statistik (N = 351).

Resultatet af undersøgelsen peger på, at de oprindelige ambitioner ikke er lykkedes, idet sygeplejersker også som forskere er underlagt lægens medicinske klinik, lige som tilfældet har været med grunduddannelsen siden klinikkens fødsel. Omvendt er der i dag inden for sygeplejeområdet, som i resten af samfundet, uddannet ganske mange ph.d.’er. Fordelingen mellem hvad sygeplejerskerne har studeret, er nogenlunde ensartet perioden igennem, men en markant undtagelse inden for især det sekundære sundhedsområde, som de seneste 10 år tegner sig for hovedandelen af ekspansionen. Derimod synes spørgsmålet om sygeplejevidenskab i sig selv ikke at have tiltrukket opmærksomhed.

Forfatterbiografier

Karin Anna Petersen, Universitetet i Bergen

Professor emerita, Sykepleievitenskap

Marianne Høyen, Aarhus Universitet

Lektor i pædagogisk sociologi;

Associate Professor

Ingeborg Ilkjær, UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen

lektor, emerita,

associate professor, emerita

Florin Langbehn, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

ekstern lektor

associate professor

Referanser

Boesen, H. (2018, januar 29). Flere sygeplejersker med en ph.d. Fag og forskning. https://dsr.dk/fag-og-forskning/nyhed/flere-sygeplejersker-med-en-phd

Bourdieu, P. (1984). Homo Academicus. Stanford University Press.

Callewaert, S. (red.). (2003). Fra Bourdieus og Foucaults verden: Pædagogik og sociologi, diskurser og praktikker, efter det moderne. Akademisk.

Dansk Selskab for Sygeplejeforskning (2022, november 23). Ph.d. Listen. Danske sygeplejersker med erhvervet ph.d.-grad, rapporteret til DSSF fra 1976 og frem. http://sygeplejeforskning.dk/phd-listen1/

Danske professionshøjskoler (2015). Professionshøjskolernes videnregnskab om forskning og udvikling 2015.

Dansk Sygeplejeråd (2022) https://dsr.dk/fag-og-forskning/find-forsker, tilgået 2022.

Rigsarkivet (1981-2017). Den danske værdiundersøgelse. https://www.rigsarkivet.dk/udforsk/den-danske-vaerdiundersoegelse-1981-2017/

Esbensen, B. A. (2017). Ph.d. – En karrierevej for sygeplejersker? Dansk Sygeplejeråd

Habermas, J. (1994). Samhällvetenskabernas Logik. Daidalus.

Højbjerre Brauer Schultz (2016). Arbejdsmarkedet for privatansat FoU-personale. https://ufm.dk/publikationer/2017/arbejdsmarkedet-for-privatansat-fou-personale

Martinsen, B., Dreyer, P & Norlyk, A. (2021). Sygeplejens superhelte. Sygeplejeteoretikere der styrker klinisk praksis. Munksgaard.

Müller, J., Remmen, A. & Christensen, P. (1984). Samfundets teknologi - teknologiens samfund. Politica, 17(2), 283. https://doi.org/10.7146/politica.v17i2.68710

Petersen, E. (1987). Glimt af sygeplejens historie. Dansk Sygeplejeråd.

Petersen, K. A. (1997). Sygeplejevidenskab—Myte eller virkelighed? Om genese og struktur af feltet af akademiske uddannelser og forskning i sygepleje i Danmark. Aarhus Universitet. https://bora.uib.no/bora-xmlui/handle/1956/21449

Petersen, K. A. (2004). Om teoriens rolle i professionspraktikker og uddannelser hertil. I K. A. Petersen (Red.), Praktikker i uddannelse og erhverv. Frydenlund.

Petersen, K. A., Callewaert, S., Lindblad, S., Steensen, J., & Åberg, A. (2003). The network society and the demand of educational changes. Uppsala Universitet - Pedagogiska Institutionen.

Petersen, K. A. & Lundin, S. (2007). Nursing education in Sweden: Recruitment from different socioeconomic backgrounds. Vård i Norden, 27(3), 19-23. Vård i Norden, 27(3), 19–23.

Petersen, K.A., & Callewaert, S. (2013). Praxeologisk sygeplejevidenskab – hvad er det? En diskussion med det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ. Forlaget Hexis.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2017). Ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2022, november 22). Baggrund for den danske ph.d.-model. https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/overblik-over-det-videregaende-uddannelsessystem/ph-d-uddannelse/baggrund-for-den-danske-ph-d-model

Nedlastinger

Publisert

2023-12-22

Hvordan referere

Petersen, K. A. (2023) «Dansk sygepleje, højere uddannelse og sygeplejerskernes forskning : Et studie af danske sygeplejerskers uddannelsesvej fra titlen sygeplejerske/professionsbachelor til forskeruddannelse/ph.d», Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker, 5. doi: 10.15845/praxeologi.v5.4003.

Utgave

Seksjon

Artikler