Kulturel kapital og social differentiering
PDF

Emneord (Nøkkelord)

kulturel kapital
kapital
økonomi
økonomisk økonomi
praxeologi
Bourdieu

Hvordan referere

Callewaert, S. (2021) Kulturel kapital og social differentiering, Praxeologi – Et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker, 3, s. e3296. doi: 10.15845/praxeologi.v3i0.3296.

Sammendrag

Abstract

 

Kulturel kapital og social differentiering. Artiklen udgør optegnelserne til en forelæsning på Socialforskningsinstituttets konference 6.-7. oktober 1994.

Indledningsvis kommenteres selve konferencens problemtilling: Hvad den samfundsvidenskabelige forskning kan tilbyde når det gælder at begrebsliggøre systematiske sociale, kulturelle og økonomiske forskelle i befolkningens livsvilkår. Mere konkret: Hvad Bourdieus begreb kulturel kapital kan bidrage med i en diskussion af effekter af en ulige fordeling af goder. Begrebet "forskelle" fremhæves indledningsvis som problematisk fordi man udsætter sig for en indbygget orientering mod tanken om at man i det mindste kan tænke sig en befolkning uden systematiske forskelle i livsvilkår mellem grupperne.

Begrebet "kulturel kapital" resumeres og diskuteres, og der relateres til en skriftløs etnisk gruppering i Vestafrika (Ballanta i Guinea-Bissau) uden en central politisk overhøjhed som holdes sammen af en magt som i sidste instans er forlagt til den usynlige del af den samlede gruppe af deltagere, en forfaderskult. Vores politiske tænkning har siden den engelske, den amerikanske og den franske revolution opereret med modeller hvor bæreren af et politisk herredømme i sidste instans er de sig imellem ligestillede medborgere i forening. En sådan forestilling udgør en ideologisk konstruktion på lige fod med forfaderstroen.

Bourdieus forståelse af begrebet "kultur" indebærer ikke kultur stillet mod natur, men kultur som den side af den menneskelige virksomhed som er symbolsk. Der perspektiveres til andre forståelser af især "kapital" og "økonomi", og det konstateres at den økonomiske økonomi i moderne samfund har sine egne forfaderskulter, det vil sige sine egne symbolske strukturer som på en særegen måde organiserer miskendelsen af udenoms-økonomiske interesser, på samme måde som primitive symbolske strukturer organiserer miskendelsen af økonomiske interesser.

I skole antages det at præstationerne afhænger af arbejdsomhed og evner, men de afhænger snarere af dispositioner hvis erhvervelse er stærkt forbundet med den enkeltes biologiske egenskaber og første opvækstvilkår, og forudsætter ikke nødvendigvis en bevidst indprentning. Det gør at sammenblandingen af arv og præstation okkulteres. Erhvervelsens distinktive kendetegn tenderer mod at være vældigt upåfaldende og tilsyneladende uvæsentlige karakteristika som for eksempel en accent i sproget eller en måde at gå på; karakteristika omfattet af begrebet kulturel kapital".

https://doi.org/10.15845/praxeologi.v3i0.3296
PDF

Opphavsrett 2021 Staf Callewaert

Creative Commons License

Dette verket er lisensiert under Creative Commons Attribution 4.0 International License.

Forfattere som bidrar til tidsskriftet beholder opphavsretten til artikkelen sin, men samtykker i å publisere denne under de betingelser som fremgår av Creative Commons Navngivelse (CC-BY 4.0). Dette gir tredjepart tillatelse til å kopiere og dele materialet i et hvilket som helst medium eller format, samt å bearbeide, omskape og bygge på materialet til et hvilket som helst formål, også kommersielt, under forutsetning av at behørig anerkjennelse blir gitt, at det oppgis en lenke til lisensen, og at du antyder om det er gjort endringer.

Bergen Open Access Publishing